Sämmo v. Fiemereck

Sämmo gjorde i første omgang opmærksom på sig selv gennem sine prøver. Hans resultathefte fremviser aflæggelse af prøver med et pointtal, der ikke er almindeligt for udstillingshunde:
 

                            spor              lydighed         forsvar           i alt
SchH1                  98                  88                    100                286
FH                        96
SchH2                  94                  85                     94                  273
SchH3                 100                 89                     97                  286

Han kunne også vise sig på større baner. Ved sin første fremstilling i brugshundeklassen, var han en af de hunde, der belønnedes af publikum med klapsalver.

I 1995 blev han sg2 i yngste klasse i Hamburg med denne beskrivelse:” Stor, kraftfuld, meget harmonisk helhedsfremtoning, udtalt god type med godt udtryk. Kraftigt hoved, høj manke, særdeles god ryglinie. Krydset har god længde er udtalt afskydende. Den lange overarm er særdeles vellejret, bagparten er særdeles velvinklet, med normale brystforhold samt en korrekt front er albuerne allerede faste. Skridtfølgen fra bagparten kunne være mere korrekt. Han viser regelmæssige, jordvindende bevægelser fra en fast ryg. En meget maskulin hund, der falder i øjnene ved sin korrekte bygning.”

I brugshundeklassen steg han langsomt gennem graderne og endte som V 4 for Peter Messler i 1998 med denne beskrivelse:” Over middelstor, substansfuld, middelkraftig, meget udtryksfuld, særdeles velpigmenteret. Normal mankehøjde, fast ryg, langt, udtalt afskydende kryds. Udtalte vinkler i bagparten, korrekte vinkler i forparten. Harmoniske brystforhold. Korrekt front. Kraftfulde bevægelser med virksomt fraskub og frit fremgreb. Unghundevicesiegeren fra 1995 tiltalen ved sit gode kønspræg og pigmentering. Hans første afkomsgruppe viser, at han kan give sine fordele videre til afkommet.”

Beskrivelse af afkomsgruppen:” Denne 1. ret store gruppe viser særdeles god ensartethed, de står udtalt i faderens type, og der er tydelig forskel på kønnene. Korrekte højde- længdeforhold, god fasthed og sluttethed, middelstørrelse. Korrekte vinkler, det gælder især forparten, særdeles god pigmentering med gode farver i hovedet, til tider store ører. Harmoniske bevægelser med god skridtvidde.”

I kennel Nørreheden gav han Nørrehedens Vanja, som på en del områder havde arvet ting fra ham.