Glosemosens Hoss

Hoss var dansk opdrættet og dansk ejet men indledningen til hans karriere blev gjort i Tyskland. Derfor var der heller ikke mange danskere, der kendte ham, og derfor var han en absolut overraskelse for danske tilskuere, der så på unghundeklassen ved BSZS i Dortmund i 1993. Her løb pludselig en dansk hund i den bedste ende af klassen på så høj en placering som sg8. En hund, som ingen rigtig kendte. Han var ellers iøjnefaldende nok med et utrolig flot pigment, der fik ham til at skille sig ud i en klasse, der ellers havde velpigmenterede dyr og dyr af høj kvalitet. Dertil gik han med en flot høj skulder og flydende bevægelser og med stor udstråling. Det viste sig, at han havde stået i Tyskland i begyndelsen af sin karriere, først senere flyttede han hjem. I samme klasse gik hans halvbroder Lasso v. Neuen Berg som nummer 3. De var efter den danske Mark v. Haus Becksøn Folemarkens Jasso. Jasso havde selv haft en fin karriere i Tyskland og sluttede sin karriere som V1. En flot placering selvom han altså ikke nåede ind i VA De to halvbrødre konkurrerede senere i brugshundeklassen, men her havde Lasso en fordel, for han stod i Tyskland, mens Hoss kom til Danmark og altså ikke havde mulighed for de mange parringer og følgelig derfor heller ikke fik mulighed for at stille en afkomsgruppe. Noget dommeren Peter Messler senere gjorde klart for ejeren var en forudsætning for fortsat fremgang. Det første år i brugshundeklassen dømtes de af Herman Martin, og her rykkede Lasso v. Neuen Berg ind som VA 9 mens Hoss blev placeret som V 15. Året efter med Peter Messler som dommer avancerede Hoss til V 8, og på denne plads gjorde han sig stærkt bemærket ved sin flotte udstråling og udtalte gangglæde. Ting som blev fremhævet af hans stærke pigment.

Peter Messler skrev om ham:” Særskilt godt pigmenteret, særdeles udtryksfuld, overmiddelstor, middelkraftig han med godt kønspræg. Høj manke fast ryg. Krydset er vellejret men skulle være lidt længere. Korrekte vinkler for og bag. Rosværdige brystforhold. Normal front. Lige skridtfølge. Fra den faste ryg kommer langtrækkende, kraftfulde bevægelser med virksomt fraskub og frit fremgreb.

- En han der falder i øjnene på grund af sit kønspræg og sin pigmentering. Denne Marksønnesøn har udviklet sig stærkt i sæsonens løb og bliver fremstillet i bedste tilstand og kondition.”

Næste år kom Hoss igen, men han havde ikke afkom med og var nu ikke længere interessant og havnede på 21. pladsen.

Jævnsides med udstillingerne i Tyskland blev Hoss udstillet i Danmark, men her løb han ind i et problem af teknisk art. Der var på den tid en bestemmelse, der sagde, at en han skulle have været vist for det danske avlsråd for at komme i avlsklassen. En bestemmelse der tog sigte på at sigte underlødige dækhanner fra. Hoss havde ikke været stillet for det danske avlsråd. Hvorfor kan man spørge sig selv om. Han havde ikke nogen problemer hverken med psyke eller forsvarsarbejde. Det demonstrerede han på BSZS og også på HAS. Men det fik konsekvenser for hans første placering på HAS, hvor han i 94 havnede på V 1 ikke mindst til stor beklagelse for dommer Poul Meineche, der bl.a. skrev:” En af de smukkeste hanner, vi nogensinde har set i Danmark.”

Problemet fandt imidlertid sin løsning, og næste år kunne Hoss indtage en plads i AVKL som nr. 4. Dengang fungerede en avlspolitik i lighed med Herman Martins i Tyskland, og det betød en gradvis opstigning gennem klassen, og de tre foranstående var tidligere AVKL hunde, og dertil hunde af høj kvalitet. Den ene Kratmosens Gundo var på modersiden en halvsøster til Hoss.

Poul Meineche skrev om ham ved denne lejlighed:” Smukke Hoss. Sidste år Fortrinlig 1 på HAS grundet, at han ikke var fremstillet for det danske avlsråd. Det er h an blevet siden, og banen var således kridtet på til en AVKL 4 placering. Han var den første i avlsklassen, som endnu ikke kunne stille gruppe. Det første år stod han i Tyskland og har her hentet mange topplaceringer hjem. Hvem husker ikke hans flotte fortrinlig på HZS i Bremen i fjor. Det var næsten ham, man først fik øje på i den store ring, for hans udstråling, smukke pigment, herlige fasthed og ikke mindst hane energiske, lange, flydende bevægelser.

Han var også en trussel for de forangående hunde på HAS, men uden en gruppe var der lukket for højere placering.

Hoss har været flittigt benyttet i avlen det sidste års tid. Med hans velavlende far og mor må forventningerne til denne smukke hans avlsformåen være store.. Det skal blive spændende at se hans gruppe på HAS i Vallensbæk, som jeg håber, må give ham det sidste løft. Hoss har en god størrelse til vore mange store tæver. Han må kunne videregive sin smukke type, gode almene fasthed og sin herlige udstråling – og ikke at forglemme – det smukke, sjældne, røde pigment.”

Hoss stillede 2 afkomsgrupper. Den første fik denne beskrivelse:” Gruppen efter Hoss består af 12,13 dyr efter 20 mødre. Et meget flot avlsresultat, som Hoss her kan fremvise. Det er en gruppe af meget unge dyr, og det bærer den naturligvis præg af. De er ens i type, der er mange smukke typer, rigt pigmenterede som Hoss selv. Langt de fleste i gruppen har et godt kønspræg med gode hoveder og gode overlinier. Hos mange af dyrene er krydset rigeligt afskydende, fronten er lidt smal hos de fleste af dyrene, der skal være mere kropsfylde. De er smukt, dybt vinklede i deres baghånd, bevægelserne er energiske, men som oftest skal fremgrebet være en smule længere. En meget, meget smuk afkomsgruppe, hvor det skal pointeres, at den er efter 20 mødre.”

I kennel Nørreheden fik vi Nørrehedens Furka som et resultat af en parring med Hoss. En typefast, smukt pigmenteret, meget temperamentsfuld tæve.