Kratmosens Gundo223888/9, f. 01.08.91, HD: normal, BHP 3, AK

         

Gundo er en halvbroder til Glosemosens Hoss. De har samme mor. Hans far Jello v.d.Wienerau var en Fedor v. Arminiussøn. Jello var en stor, lidt lys hund med en særskilt langstrakt bevægelse. Hans lidt svage pigment fik dog ikke indflydelse på G – kuldet. Her slog moderens meget kraftige pigment godt igennem. Han levede på den tid, da vi i Danmark havde krav om undersøgelse for blødersygdom, og Jello var blødersuspekt, da han langt tilbage i sin stamtavle havde Flora v. Königsbruch. Hun var en tæve, der avlede i flere kenneler og avlede godt, så en del af hendes afkom fortsatte i avlen, og dermed spredte hun et problem. Som datter af Canto v.d. Wienerau var hun nemlig bærer af anlæg for blødersygdommen, og statistisk var halvdelen af hendes sønner blødere og halvdelen af hendes døtre bærere af sygdomsanlægget. Det viste sig siden, da Jellos afkom blev undersøgt, at han ikke var bløder, men det afholdt nok nogle danskere fra at bruge ham i den tid, hvor han var interessant.

Gundo havde gode søskende. Han har 3 gode søstre, hvoraf Goldi senere blev årsvinder og hans bror Gambo gik højt på det tyske hovedavlsskue. Gundo kom 3 år på HAS, og blev alle 3 gange placeret i AVKL sidste gang som årsvinder. Her gav Poul Meineche ham denne omtale:” For nogle er 3. gang lykkens gang, og det var det for Gundo. Første gang Gundo stillede i Avlsklassen var sidste gang vi var i Vallensbæk. Her med en lidt rystende hånd vovede jeg pelsen at sætte denne så smukke han kommende fra en stærkt avlende familie i avlsklassen. Dette familieskab har vist meget meget høj avlsværdi. Gundo stillede i Randers en lille men ganske udmærket 1. gangs gruppe. En gruppe, hvor man kunne spore muligheder for en positiv udvikling, og den kom på hovedavlsskuet i år. Den næststørste gruppe var efter Gundo. Rigtig gode typer med udtryk og godt kønspræg, god kropsfylde samt gode vinkler, gruppens kvalitet og hundens avlsformåen blev yderligere understreget ved, at en Fortrinlig 2 i brugsklasse tæver og en Fortrinlig 1 i brugsklasse hanner var efter Gundo. Og en høj sværhedsgrad hvad antallet af kombinationer angår: 4,10 dyr stillet efter 12 mødre.

Det er ikke meget, vi har set til Gundo det sidste års tid i udstillingsringen – selv om vore gode avlshanner ikke behøver at udstille søndag efter søndag, vil jeg dog opfordre ejerne af disse hanner til at vise dem frem ikke mindst på vore landsdelsskuer. Men Gundo kom på hovedavlsskuet i år og han vandt! Selv om han ikke i år stod i fuldt flor, får man nemt øje på hans smukke type, dejlige kropsfylde, gode pigmentering og gennemvinklede lemmer. Gundo vinder ikke noget væddeløb i en ring, men han kommer meget langt på sine ben, og det er det, det drejer sig om.

Med sin flotte type, sin gode afstamning og den gode familie – godt bakket op af en stærk gruppe – var han urørlig på hovedavlsskuet i 1996. Han videregiver sit gode slægtspræg, kraft, fylde, gode vinkler – ikke mindst en dyb baghåndsvinkel. Han skal tilføres tæver, som er sluttede i fronten, samt tæver, som ikke fører øreproblemer i sin slægt.”

I kennel Nørreheden fik vi Nørrehedens Bine efter Gundo. Hun havde arvet de ovenomtalte positive egenskaber efter faderen. Desværre omkom hun i en ret ung alder. Hun blev kørt over, men forinden havde han sat Nørrehedens Vanja.

 

Jello v.d. Wienerau

 

Fedor v. Arminius

Lasso v. Wiedenbrücker Land

Fee v. Weihertürchen

Ussi v.d. Wienerau

Uran v. Wildsteiger Land

Xinte v.d. Wwienerau

Laura v. Wiesenborn

Fando v. Südblick

Kim v.d. Michaelswiese

Wiske v. Südblick

Alfi v. Wiesenborn

Uran v. Wildsteiger Land

Truxi v. Wiesenborn

                                                      

                                                                                                                                                                               tilbage